Følger du nedenstående retningslinjer, kan du være sikker på at dine skærme bliver korrekt pakket og at din behandlingstid bliver så kort, nem og effektiv, som overhoved muligt.

Hvis du sender skærme til en værdi af minimum 800 kr. sender vi en fragtlabel, så du ikke selv skal betale for fragten. Ønsker du en fragtlabel bedes du starte med, at kontakte os via kontaktformularen her på siden eller under fanen kontakt os, hvorefter vi hurtigst muligt vil sende den til dig på mail. Viser det sig efterfølgende, at beløber er mindre end 800 kr. fratrækkes der 49 kr. til fragtlabel fra udbetalingen.

Hvis skærmfordelingen består af mere end 50% kopiskærme reduceres det samlede beløb med 50%.

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte os ved at bruge kontaktformularen eller ringe på +45 71717762.

Følg nedenstående 4 trin:

1. PAK DINE SKÆRME SIKKERT NED

Når du pakker skærmene ned, er det altid vigtigt at skærmene lægges parvis så bagsiderne vender mod hinanden. To par kan derefter placeres forside mod forside. Det medvirker at skærmene er bedre beskyttet under fragten, men også at du sparer plads i kassen.

Vi anbefaler, at du følger vores Pakkevejledning her på siden.

Defektskærme.dk vejledning step 1
Defektskærme.dk vejledning step 2
Defektskærme.dk vejledning step 3
Defektskærme.dk vejledning step 4
Defektskærme.dk vejledning step 5

2. UDFYLD OG VEDLÆG VORES FORMULAR I KASSEN

Du bedes udfylde vores formular og lægge den i kassen med skærmene. Du er herefter klar til at sende de defekte skærme til os.

Det er vigtigt, at vi kan se hvor skærmene kommer fra og udbetale pengene til dig. Dobbelttjek at informationerne er korrekte. Det er dit ansvar at konto- og reg. nr. passer.

Formularen henter du her:

pdfformular   wordformular

3. SEND DINE SKÆRME TIL DEFEKTSKÆRME.DK

Når du sender dine skærme, bedes du sende dem til nedenstående adresse:

SparePart ApS (Defektskærme.dk)

Vagtelvænget 10

5610 Assens

Danmark

 

Derudover bedes du altid vedlægge den vedhæftede seddel med kontaktoplysninger samt dine bank konto oplysninger, så vi nemt kan overføre for de skærme, som vi kan bruge.

4. VI TESTER ALLE DINE SKÆRME OG BETALER DIG

Vores medarbejdere sorterer og tester alle skærmene. Inden for 3-4 hverdage sender vi en opgørelse på mail til dig over, hvor mange skærme der virker. Vi indbetaler herefter pengene på din konto.

De resterende skærme kan vi sende retur, hvis du ønsker dette. Alternativt håndtere vi selv bortskaffelsen af skærme med defekt LCD.